SÆLGER/SALGSKOORDINATOR INDEN FOR TEKSTIL OG PRODUKTUDVIKLING
VIL DU VÆRE CD COMPANYS NYE SÆLGER / SALGSKOORDINATOR INDEN FOR TEKSTIL OG PRODUKTUDVIKLING?
Motiveres du af at skabe nye kunderelationer og udvide en international kundebase?
Har du tekstilforståelse eller indsigt i produktion af tøj?
Trives du i rollen som bindeleddet mellem kunder, indkøb og design – og brænder du for at levere professionel service?
Kommunikerer du stærkt på engelsk – både mundtligt og skriftligt?
Og har du lyst til at arbejde i en virksomhed, der er specialist i nicheproduktion af outdoor- og jagtbeklædning?
Så kan denne stilling hos CD Company være den rette mulighed for dig.
Om rollen
Vi søger en kommerciel og relations stærk profil, der ønsker at spille en vigtig rolle i udviklingen af CD Companys B2B-forretning.
Er du motiveret for at opsøge nye kunder og udvide CD Companys kundeportefølje og netværk?
Kan du servicere eksisterende samarbejdspartnere professionelt og struktureret?
I denne rolle bliver du en del af bindeleddet mellem kunderne og vores professionelle indkøbs- og designteam, og du skal i samarbejde med indkøb og design kunne koordinere på tværs af organisationen, så kundernes behov bliver omsat til stærke produkter og høj service.
Erfaring med leverandørkontakt i Fjernøsten er en fordel, men ikke et krav.
Vi har få men gode kunder som vi gerne kalder vores samhandelspartnere.
Dine primære opgaver
Opsøge nye B2B-kunder og udvikle CD Companys kundebase
Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer
Rådgive og servicere eksisterende kunder professionelt
Præsentere styles, materialer og kollektioner
Oversætte kundens behov til konkrete løsninger i tæt samarbejde med design og indkøb
Koordinere på tværs af design, indkøb, produktion og kunde – så processerne hænger sammen
Følge op på priser, tilbud, ordrer og logistik
Deltage i kundebesøg, messer og relevante møder i Europa
Samarbejde med leverandører og produktionspartnere – primært i Fjernøsten
Om dig
Kan du genkende dig selv i flere af følgende udsagn?
Du har tekstilforståelse eller viden om tilblivelsen af et færdigt tekstilprodukt
Du kan koordinere, kommunikere og holde overblik – også når flere opgaver kører samtidigt
Du er motiveret for at skabe nye kunderelationer og udvide CD Companys kundeportefølje
Du trives i et miljø, hvor du både finder nye kunder og plejer eksisterende samarbejder
Du kommunikerer professionelt på engelsk – både skriftligt og mundtligt
Du har måske kendskab til tysk eller andre europæiske sprog (en fordel, ikke et krav)
Du har interesse for tekstilbranchen – og interesse for jagt/outdoor-livet er en fordel
Du arbejder struktureret og kommercielt og er god til at samarbejde på tværs
Du har gerne erfaring med leverandørkontakt i Fjernøsten
Du er servicemindet og drevet af ordentlighed
Du er teamplayer og har gode samarbejdsevner med kollegaer.
Du kan komme fra mange roller – indkøb, sourcing, produktudvikling, kvalitet, merchandising eller salg. Det afgørende er din forståelse for produkter, processer og kundedialog.
Om CD Company
CD Company of Scandinavia A/S er en velkendt aktør på tekstilmarkedet og laver nicheproduktion til friluftsliv med høj teknisk standard. Virksomheden udvikler og sælger funktionsbeklædning indenfor jagt, sport, og outdoor, til førende jagt-og outdoor mærker i såvel ind- og udland, samt til eget brand Northern Hunting. Hele produktprogrammet produceres i Fjernøsten og virksomheden har base på Klamsagervej i 8230 Åbyhøj.
Vi tilbyder:
En nærværende og professionel arbejdsplads
Tæt samarbejde med design, indkøb og ledelse
En rolle med gode udviklingsmuligheder
Attraktive ansættelsesvilkår og frihed under ansvar
Ansøgning:
Rekrutteringen varetages af We Are Fashion Talents.
For spørgsmål eller en fortrolig dialog kontaktes:
Peter Niebuhr
📞 +45 23 44 98 23
📧 peter@wearefashiontalents.com
Ansøgning sendes til job@wearefashiontalents.com.
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
