ECOMMERCE MANAGER TIL DAGLIG DRIFT AF ONLINEBUTIK

WE ARE FASHION TALENTS søger for Northern Hunting, Ecommerce Manager til daglig drift af onlinebutik.

Hvem er Northern Hunting?

Northern Hunting har siden 2015 leveret kvalitetstøj til outdoor folk og jægere i Europa via onlinesalg med stor succes. Udviklingen er gået stærkt fra produktudvikling til brandopbygning til udvikling af onlinebutik med optimering i udvalgte markeder. Vores nye strategi sætter øget fokus på Skandinavien og Tyskland, hvor samhandlen skal styrkes med en række nye initiativer. Du bliver del af et lille team med stærkt bagland indenfor produktudvikling, som sikrer, at de produkter, du sælger, lever op til kundernes forventninger. Organisationen er opbygget omkring om 3 hovedområder: brand & produkt, selected retail og direct sales.

Hvad indebærer stillingen?

Du bliver ansvarlig for den daglige drift af onlinebutikken, hvor dine primære opgaver bliver optimering og udvikling med det formål at øge trafikken og konverteringen. Du forstår at køre kampagner, der skaber resultater og udnytter en hver jagtbegivenhed til at drive nye salgsaktiviteter i organiske og betalte kanaler, for at vækste Northern Huntings omsætning og profit. Dertil vil du være ansvarlig for at varetage samarbejdet med et eksternt bureau, som håndterer vores performance marketing på tværs af en række forskellige kanaler & discipliner. Du sikrer løbende opdatering af siden og varetager aktiveringen og produktion af nyt indhold til siden såsom forsidespots, kampagneplanlægning og landing pages, hvortil du løbende arbejder med optimering af on site merchandising som sortering af varer, kategorisering, filtrering, highlights, integrationer og leadindsamling m.v. Desuden vil du i samarbejde med udvalgte kolleger være ansvarlig for vareberigelse og det bagvedliggende datagrundlag på produkterne (PIM).

Din profil:

Du trives med at have mange forskellige bolde i luften, men forstår at struktur og en systematisk opbygning af hverdagens aktiviteter er afgørende for online succes. Du kan arbejde selvstændigt, men trives i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du bidrager til at løfte i flok og ikke er bleg for at håndtere ad-hoc opgaver, når behovet opstår, så du og teamet opnår succes i fællesskab. Måske sidder du i dag som specialist på et performance marketingbureau, med ansvaret for en onlinebutik i en anden branche eller som specialist, der vil og kan lidt mere! Men lad dig ikke afskrække hvis du ikke gør, vi er åbne for at høre fra kandidater med den rette motivation og indstilling uanset din tidligere erfaring.

Derudover er du passioneret og er interesseret i teknologiudvikling og forstår at finde de helt rigtige løsninger. Du er nysgerrig på processer og optimering af disse, hvortil du nyder at have projektansvar og koordinere indsatser på udvalgte områder. Du har muligvis en ecommerce-uddannelse eller tidligere erfaring med ecommerce. Det vigtigste er dog, at din viden er opdateret, og at du har prøvet at arbejde hands-on med ecommerce systemer. Erfaring med Shopify er en fordel, men ikke et krav. Det er heller ikke et krav, at du er jæger, men vi ser gerne, at du har en vis interesse for outdoor-livet, da dette udgør en god basis for at forstå vores kundesegment.

 

Dine ansvarsområder:

Daglig drift og optimering af onlinebutikken

Løbende driftsresultatsskabelse i onlinebutikken, dvs. omsætning og indtjening

Udvikling og evaluering af årlige målsætninger & milepæle for onlinebutikken

Udarbejdelse af månedlig performance og indsatser

Kampagneplanlægning og udarbejdelse af årshjul og indsatsområder

Ansvarlig for studiemedhjælper (Opgaver, opfølgning, sparring mm.)

Primær kontaktperson & ansvarlig for samarbejde med eksterne bureauer angående performance marketing mv.

Budgetansvarlig (Ansvar for at evaluere udgifter & optimere omkostninger i relation til dit felt)

Lejlighedsvis assistance med kundeservice & ordrehåndtering – I de travle perioder

Udformning af grafisk materiale til kampagner

Dine opgaver:

Opstil, test og konkluder på hypoteser eks. nye betalingsbetingelser, mål & resultater

Lav prioritering af indsatser baseret på hypoteser og data

Udarbejde, opsætte og implementere onlinekampagner

Udarbejde, opsætte og lancere landing pages

Identificere og implementere teknologiske løsninger, som kan automatisere og lette hverdagens arbejdsgange.

Udarbejde performance marketingplan for henholdsvis interne og eksterne opgaver.

Løbende evaluering af samarbejde med eksterne partnere indenfor marketing & identificering af muligheder for optimering af omkostninger.

Udformning af content til nyhedsbreve og website – grafik og tekst

Videreudvikling af ny shopify webshop, der blev lanceret i 2023.

Vedligeholdelse og opdatering af produkter på hjemmesiden.

Diverse branding/marketing opgaver

Administrering og opdatering af data i Traede

Det er ikke et krav, at du har erfaring med samtlige ovenstående punkter. Vi søger en person, som er ivrig og nysgerrig efter at lære nye ting og afprøve nye koncepter. Så hvis du mangler en kompetence eller to, kan vi helt sikkert hjælpe med at klæde dig på til opgaven!

Vi tilbyder

Et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø med rare og imødekommende kolleger.

En iværksætterkultur hvor alle sejre fejres i fællesskab.

En attraktiv lønpakke.

Rig mulighed for at præge virksomhedens fremtidige udvikling.

Ansvar for playlisten & den daglige musik på kontoret.

Gode muligheder for at udvikle egne færdigheder

Lokation: Du skal primært arbejde fra Northern Huntings hovedkontor på Klamsagervej 19B,
8230 Aarhus.

Læs mere om virksomheden på vores webshop northernhunting.com

Ansøgning:

Stillingsopslaget findes under Job-sektionen.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, der ansættes løbende.

Ansættelsesstart: 1/11 eller 1/12.

Rekrutteringen til denne stilling faciliteres af We Are Fashion Talents.

Ansøgninger bedes derfor sendes direkte til Peter Niebuhr på pn@wearefashiontalents.com

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Peter på +45 23 44 98 23.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-lovgivning. Northern Hunting & We Are Fashion Talents er dedikeret til en fair og transparent rekrutteringsproces. Alle ansøgere uanset køn, alder, etnicitet og religion opfordres derfor til at søge stillingen.

ECOMMERCE MANAGER