We Are Fashion Talents
Rekruttering & Job i Livsstilsbranchen
Jobs i livsstilsbranchen kommer i mange forskellige afskygninger. Hvis man har en interesse i branchen, men endnu ikke har prøvet kræfter med den, kan det måske være svært at overskue sine muligheder, og hvad man helst vil. Hos We Are Fashion Talents rekrutterer vi hvert år mange forskellige profiler til stillinger i livsstilsbranchen. Derfor vil vi på denne side dele ud af vores erfaring og bl.a. præsentere eksempler på almindelige stillinger, typiske uddannelsesbaggrunde og favorable kompetencer, så du kan få en bedre idé om, hvordan du kan få en fod indenfor i branchen eller tage det næste skridt i den videre udvikling af din karriere.
Hvilke virksomheder har vi hjulpet med rekruttering i livsstilsbranchen?
Hvilke typer jobs finder man i livsstilsbranchen?
Livsstilsbranchen dækker over et bredt felt af virksomheder, der arbejder indenfor områder, som producerer eller forhandler produkter, som mennesker kan bruge til at forme eller påvirke deres livsstil. Hos We Are Fashion Talents beskæftiger vi os primært med den del af branchen, der omhandler tekstil, mode, design og FMCG (Fast-Moving Consumer Goods). Men derudover omfatter branchen også områder såsom: beauty, wellness, hospitality mm.
Indenfor livsstilsbranchen rekrutterer vi ofte til stillinger / områder såsom:
Sælger / Area Manager / Account Manager
E-commerce Manager
Ledelse / CEO
Designer
Agenter
Buying / Purchasing
Customer Relations
Production
Dette er blot et uddrag af eksempler på de typer rekrutteringsopgaver indenfor livsstilsbranchen, som vi ofte håndterer. Derudover findes der mange andre typer af både administrative og eksekverende roller indenfor eksempelvis markedsføring, kundepleje, finans, administration mm., som vi også jævnligt hjælper virksomheder med.
Hvilke uddannelsesbaggrunde giver jobs i livsstilsbranchen?
Ligesom i alle andre brancher findes der mange måder, hvorpå man kan få en indgangsvinkel til en stilling. For nogle kommer det helt naturligt gennem ens netværk, eller også starter man ét sted i branchen men ender til sidst et helt andet sted, som man ikke originalt have hverken planlagt eller forventet. For langt de flestes tilfælde starter det dog med en passion eller interesse for branchen, hvilket ender med, at man afsøger mulighederne og søger nogle stillinger, hvor man i mindre eller større grad kan bruge sine kompetencer fra tidligere arbejde. Dertil er der også visse uddannelser, der som udgangspunkt giver en konkret indgangsvinkel til at finde arbejde indenfor branchen, disse inkluderer blandt andet:
Designer (Fashion)
Salg
Markedsføring & E-commerce
Merchandising
Administration
Eventplanlægning / Hospitality Management
Management
Grafisk Design
Her er særligt de kreative uddannelser samt salgs- eller markedsføringsuddannelser populære. Dette grundet, at det største fokus for de fleste virksomheder indenfor branchen ligger på at skabe unikke produkter samt at sælge disse gennem målrettede indsatser og kunderelevante kanaler.
For virksomheder indenfor fashion er det helt essentielt, at de har et dygtigt kreativt hold, som formår at skabe særprægede produkter, som appellerer til deres primære målgruppe og fastholder deres vedvarende købslyst over lang tid.
Ligeledes er markedsføringseksperter og sælgere en afgørende del af staben hos et livsstilsbrand. Dette grundet, at de skaber en motiverende fortælling om brandet og iscenesætter deres produkter på en måde, der gør, at målgruppen kan se produkterne som værdiskabende og/eller appellerende for deres egen personlige livsstil og identitet. For når først man får skabt en sådan inspirerende fortælling skaber man en loyal kundegruppe, der løbende følger med i ens aktiviteter og vender tilbage for at handle igen og igen.
Dertil er der typisk et relativt omfattende administrativt apparat i en livsstilsvirksomhed. Disse vedligeholder relationer til forhandlere, planlægger produktioner af kollektioner, administrerer virksomhedens finanser, planlægger deltagelse på events/messer og meget mere. Har man derfor en administrativ baggrund fra en anden branche, er der som regel rig mulighed for at kunne anvende sine færdigheder herfra i livsstilsbranchen.
Hvordan hjælper vi med rekruttering i livsstilsbranchen?
Hos We Are Fashion Talents har vi mange års erfaring med et væld af forskellige afgreninger af mode- og livsstilsbrancherne. Vores founder, Peter, har størstedelen af sit liv arbejdet med salg, eksport, ledelse og forretningsudvikling for diverse større modebrands. Herigennem har han fået indgående kendskab til alle facetter af arbejdet med produktion, udvikling og salg i livsstilsbranchen.
Disse kompetencer bruger han nu i sin egen virksomhed, We Are Fashion Talents, til at facilitere de helt rette matches mellem talentfulde kandidater og spændende virksomheder. Med sin viden om branchen, ved han hvilke kvalifikationer der er særligt vigtige på både det operationelle og administrative område og helt op til topledelsesniveau.
I vores optik er det afgørende at havde denne viden for at kunne sikre, at kvaliteten af de kandidater, som man finder til forskellige jobs, er i top. Det gælder særligt på det faglige og kompetencemæssige område, men i særdeleshed også på det personlige plan, hvor Peter ligeledes har udpræget erfaring med at afdække mulige kandidaters personlighed og største talenter.
Du kan derfor trygt efterlade dine rekrutteringsopgaver i vores hænder. Med grundig søgning og løbende sparring med jer, sørger vi for at finde jeres næste kollega, som kan hjælpe med at tage jeres virksomheds udvikling til nye højder.