WE ARE FASHION TALENTS søger for Marcus Europe A/S, Sales Manager til wholesale og private label på det nationale og internationale marked.

Erfaren og dygtig salgsprofil søges til stilling som Sales Manager for Marcus Europe A/S Som Sales Manager vil du få ansvar for at lede og udvikle salget af vores herretøj indenfor både wholesale og private label på det nationale og internationale marked.

Vi står i en unik strategisk position med en klar målsætning om at udvide særligt de internationale salgskan - aler. For den rette kandidat vil der derfor være store udviklingsmuligheder i stillingen.

Hvis du er en proaktiv sælger med erfaring fra tøjbranchen samt et stort internationalt netværk, der nyder at etablere og vedligeholde produktive relationer til partnere over hele verden – så kunne du potentielt være den rette til denne stilling.

I rollen som Sales Manager vil du i stor grad få muligheden for at præge udvikling af Marcus brandet. Vi søger en kandidat med udprægede og dokumenterede salgsevner, som ikke tøver med at være opsøgende i sin iver efter at etablere samarbejder med nye internationale partnere og vedligeholde eksisterende relationer. Du går strategisk og målrettet til opgaven og arbejder langsigtet og professionelt med nye og eksisterende kunde relationer.

Du vil indgå som ledende aktør i et netværk af samarbejdspartnere og salgsagenter på tværs af Europa. Dertil vil du med din branche erfaring samt din forståelse af indkøb og design skulle indgå i tæt samarbejde med netop indkøbs- og designafdelingen. Her skal du bidrage til at sikre, at man kontinuerligt udvikler og kan levere den rette varepakke til både større og mindre kunder i herre segmentet.

Dine ansvarsområder

Håndtering af key-account salg.

Proaktivt arbejde med at opsøge og etablere nye nationale og internationale key-accounts.

Koncept- og produktudvikling.

Udvikling og implementering af salgsstrategier for både nationale og internationale markeder.

Ansvar for at vedligeholde og udvikle et netværk af internationale salgsagenter.

Budgetansvar.

Deltagelse på messer og andre lignende aktiviteter.

Rejser til udlandet for at mødes med potentielle kunder og samarbejdspartnere

 

Dine kvalifikationer

Erfaring med herretøjssalg indenfor wholesale og private label.

Et stort relevant kundenetværk og/eller gode evner til at udvikle dette.

Stærke kommercielle og strategiske evner med særligt fokus på salgsudvikling.

Interesse for og erfaring med kommercielt salg i herresegmentet.

Gode sprogkundskaber

Særligt skriftlig & mundtlig engelsk, men tysk vil også være en stor fordel.

Erfaring med at analysere salgstal og at tage de rette beslutninger ud fra disse.

Erfaring med key-account salg.

Evne til at skabe og vedligeholde professionelle relationer til mange forskellige aktører på én gang.

Du har lyst til mange årlige rejsedage og motiveres af at møde potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Erfaring med internationalt salg - her vil især tidligere erfaring med det tyske og svenske marked være en stor fordel.

Empatisk, målrettet og strategisk velfunderet personlighed, der gør, at du har let ved at skabe relationer til nye mennesker.

Du evner at arbejde selvstændigt og føre egne projekter til dørs.

Forståelse for vigtigheden af god og konsekvent kundeservice.

Struktureret arbejdstilgang – Du er vedholdende, følger kontinuerligt op på dine opgaver og projekter og overholder deadlines.

Forståelse for forskellige funktioner indenfor tøjbranchen – Herunder særligt indkøb, logistik og produktion.

Gode samarbejdsevner – du formår at sætte dig i andres sted, forstå deres udfordringer/ muligheder og hjælper med at løse dem, når behovet opstår.

  

Vi tilbyder

Som en del af vores dedikerede team af erfarne købmænd og kreative ressourcer vil du få muligheden for at gøre en betydelig forskel indenfor distribution, strategisk planlægning og produktudvikling. Men først og fremmest vil dine fremragende salgsevner placere dig som en strategisk nøglebrik i organisationen, hvor du vil have stor indflydelse på Marcus’ fremtidige udvikling.

Marcus er en del af Sindico Group, og du vil derfor have adgang til sparring og inspiration fra et stort netværk af professionelle og erfarne fagfolk fra forskellige brancher.

Marcus står lige nu i en unik position, hvor strategien skal ændres og udvikles væsentligt indenfor internationalt salg af både wholesale, men særligt private label varer. Derfor vil du bidrage med unikke perspektiver og idéer til, hvordan dette skal eksekveres i praksis og ligeledes få ansvaret for at føre dette projekt til dørs.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig fast løn, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring, samt en attraktiv bonusstruktur, der belønner din målrettede indsats.

På vores arbejdsplads sættes der stor pris på initiativ og kreativitet. Du vil derfor få stor mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag og udfolde dine evner inden for salg og købmandskab i et dynamisk arbejdsmiljø. Sindico Group, som ejer Marcus, arbejder efter mottoet: Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele! Det samme vil gælde for dig, du vil indgå i et team, hvor du skal løfte din andel indenfor dit ekspertiseområde, ligesom dine kolleger vil gøre det samme, så I opnår jeres mål i fællesskab.

Ansøgning:

Rekrutteringen til denne stilling facilitieres af We Are Fashion Talents.

Ansøgninger behandles med fuld fortrolighed efter gældende GDPR-lovgivning.

Alle ansøgninger samt dertilhørende CV og andet relevant materiale bedes sendt til job@wearefashiontalents.com. Hvis der er spørgsmål vedrørende stillingen, er man velkommen til at kontakte Peter Niebuhr på 23449823.

Vi ser frem til at modtage spændende ansøgninger fra kvalificerede kandidater.

Ansøgningsfrist: 29. september 2023

SALES MANAGER